Nyheder

​Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til Coronavirussen?

Stadig flere og flere mennesker bliver smittet med coronavirussen. Det påvirker de danske arbejdspladser, idet der er risiko for enten at blive smittet eller, at medarbejderne sendes hjem i karantæne.
 
Sundhedsstyrelsen har siden den 2. marts frarådet danskere at rejse til såkaldte højrisiko områder, og der er flere virksomheder som i kølvandet herpå, har frarådet sine medarbejdere at rejse hertil.
 
Så hvad skal arbejdsgiver forholde sig til, hvis en medarbejder enten er smittet og/eller kommer i karantæne?

Karantæne

En medarbejder kan komme i karantæne ved enten arbejdsgivers ordre herom eller ved lægens ordre.
 
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at arbejdsgiver ikke bestemmer, hvem der skal i karantæne, men at det overlades til sundhedsfagligt personel i stedet.
 
I det tilfælde hvor en arbejdsgiver har beordret en medarbejder karantæne, f.eks. fordi medarbejderen har været ude at rejse til eller i et af højrisikoområderne, har medarbejderne krav på løn som normalt. Det er arbejdsgiver, der har ledelsesretten og instruktionsbeføjelsen, og arbejdsgiver kan derfor bestemme, om medarbejderen skal sendes hjem. Det er arbejdsgiver der i så fald forhindrer medarbejderen i at arbejde.
 
Er medarbejderen derimod i karantæne, fordi sundhedsmyndighederne eller egen læge mv. har beordret det, er det enten sygdom eller force majeure lignende forhold. Hvad enten det betegnes som det ene eller andet, vil medarbejderen også i denne situation være berettiget til løn, idet medarbejderens varetagelse af arbejdet er forhindret på baggrund af lægen eller anden sundhedsfaglig person og således ikke af medarbejderen selv.
 
Hvis en medarbejder vælger at rejse til et højrisikoområde på trods af Sundhedsstyrelsens opfordring og anbefaling og som følge heraf enten kommer i karantæne eller bliver smittet, vil det være en konkret vurdering af om medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold.
 
Vælger en medarbejder direkte at trodse en arbejdsgivers indstilling om ikke at rejse f.eks. i arbejdsøjemed til et højrisikoområde, og det efterfølgende viser sig, at medarbejderen kommer i karantæne eller er blevet smittet, vil det medføre, at medarbejderen som udgangspunkt ikke er berettiget til løn under karantæneforløbet, idet det er selvforskyldt. Her misligholder medarbejderen sit ansættelsesforhold.

Refusion af sygedagpenge

Har en arbejdsgiver en medarbejder, som er smittet med corona-virussen, kan der søges om refusion efter de almindelige regler herom, det vil sige efter 30 dages sygemelding. Om det samme gælder ved karantæne er tvivlsomt, idet karantæne ikke er sygdom og derfor ikke berettiger til refusion som udgangspunkt.
 
Det er dog vigtigt at huske på, at både smitte og karantæne ofte ikke varer længere end 14 dage til 3 uger, og derfor vil en situation om refusion af sygedagpenge formentlig næppe opstå og i hvert fald ikke ofte.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du har spørgsmål til reglerne, er du velkommen til at kontakte advokat Jørgen Dreyer på tlf. 69 13 71 42 eller e-mail jdr@bklaw.dk.

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!