Nyheder

Hvad er forskellen på at være bopælsforælder og samværsforælder?

Når I som forældre går fra hinanden, bliver separeret eller skilt, skal I finde ud af, hvor barnet skal bo. Den ene af jer vil herefter blive bopælsforælder, og den anden vil blive samværsforælder. Det er kun den ene af forældrene, der kan være bopælsforælder – det gælder også, selvom I har en 7/7-deleordning. Barnet kan nemlig kun have adresse ét sted. I kan dog godt fortsætte med at have fælles forældremyndighed over barnet, selvom I er uenige om, hvem af jer barnet skal bo hos.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo, skal I kontakte statsforvaltningen. Hvis I fortsat ikke kan nå til enighed med statsforvaltningens hjælp, kan I bede dem om at sende jeres sag i retten. Det er nemlig kun retten, der endegyldigt kan bestemme og træffe afgørelse om barnets bopæl. Hvis barnet er ca. 6 år, vil barnet blive hørt, inden retten træffer sin afgørelse.

Selvom I har fælles forældremyndighed, er der forskel på at være bopælsforælder (dvs. den forælder, hvor børnene har deres adresse) og samværsforælder.

Skemaet nedenfor belyser sondringen mellem de forskellige beslutningsbeføjelser:

Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen. Varslet giver blandt andet den anden forælder mulighed for at starte en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær inden flytningen.

Som det fremgår af skemaet, er det desuden bopælsforælderen, der træffer det endelige valg om, hvor jeres barn skal gå i daginstitution.

Endelig er det bopælsforælderen, der modtager økonomisk støtte fra staten og kan søge om børnebidrag fra samværsforælderen, hvis samværsforælderen ikke opfylder sin forsørgelsespligt på anden vis. 

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du har brug for hjælp i anledning af samlivsophævelse, separation eller skilsmisse, er du meget velkommen til at kontakte en af Brockstedt-Kaalunds familieretsadvokater:
Advokat Eva Østerlund, tlf. 69 13 71 14, e-mail: eos@bklaw.dk
Advokat Marie Rud Hansen, tlf. 69 13 71 64, e-mail: mrh@bklaw.dk
Advokat Karen Marie Jespersen, tlf. 69 13 71 19, e-mail: kmj@bklaw.dk
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann, tlf. 69 13 71 47, e-mail: eht@bklaw.dk

Yderligere information

Du kan læse mere om børnenes bopæl her...

Du kan læse mere om samvær med børn her...

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!