Nyheder

Afholdelse af generalforsamling i selskaber med mere end 10 ejere

For at undgå smittespredning af coronavirus har Folketinget vedtaget et forbud mod afholdelse og deltagelse i arrangementer med mere end 10 personer. 

Det vedtagne forbud har betydning for de virksomheder, som har flere end 10 ejere, som skal holde ordinær generalforsamling, mens der er forbud, og som ikke har mulighed for at afholde generalforsamlingen elektronisk. Disse virksomheder vil i mange tilfælde ikke lovligt kunne afholde en ordinær generalforsamling, og nogle virksomheder vil derfor heller ikke kunne indsende årsrapporten inden for den almindelige frist. 

Derfor er der fastsat midlertidige regler, som betyder, at virksomheder, der er ramt af ovenstående, får mulighed for at indsende årsrapporten senest 8 uger efter ophør af forsamlingsforbuddet. Men vær opmærksom på, at udskydelsen ikke gælder, hvis selskabets vedtægter åbner mulighed for at afholde generalforsamlingen elektronisk, og at udskydelsen ikke gælder for selskaber med mindre end 10 ejere.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du har spørgsmål omkring selskabsret eller behov for hjælp til en konkret sag, er du velkommen til at kontakte advokat Henrik Lyhne på tlf. 69 13 71 50 eller e-mail hly@bklaw.dk.

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!