Nyheder

Har I aftalt særeje i jeres ægtepagt?

Der er mange ægtefæller og kommende ægtefæller, der gerne vil aftale særeje. Et særeje betyder, at der ikke skal ske en ligedeling af formuen ved skilsmisse. 

Er særejekompensationsaftaler en god idé?

Hos Brockstedt-Kaalunds familieretsteam oplever man en stigende interesse for at lave såkaldte ”særejekompensationsaftaler”. Det betyder, at ægtefællerne samtidig med, at de aftaler særeje for f.eks. mandens virksomhed, også ønsker at aftale, at hustruen skal være berettiget til et kontant beløb i tilfælde af en skilsmisse som en kompensation for, at mandens virksomhed er særeje.

Advokaterne i familieretsteamet i Brockstedt-Kaalund har afvist at lave sådanne kompensationsaftaler, da det er opfattelsen, at man ikke kan lave kompensationsaftaler på forhånd, det vil sige før en skilsmisse er aktuel. Der har imidlertid indtil for ganske nylig været uenighed blandt landets familieretsadvokater og andre eksperter om, hvorvidt man gyldigt kan lave kompensationsaftaler på forhånd.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen fra familieteamet hos Brockstedt-Kaalund har netop ført en principiel sag ved Landsretten omkring en kompensationsaftale i en ægtepagt, og Brockstedt-Kaalund fik medhold i, at man ikke gyldigt kan lave en forhåndsaftale om kompensation.

Om sagen

Sagen drejede sig om, hvorvidt hustruen i forbindelse med ægtefællernes skilsmisse havde et kompensationskrav mod manden i henhold til en aftale herom i ægtefællernes ægtepagt, som var blevet lavet, da ægtefællerne blev gift.

I ægtepagten havde ægtefællerne aftalt, at der skulle være særeje i ægteskabet. Det vil sige, at hver ægtefælle beholdte sin egen formue – uden at skulle dele med den anden – i tilfælde af en skilsmisse. I ægtepagten havde ægtefællerne også lavet en aftale om, at hustruen i tilfælde af en skilsmisse, efter at parterne havde været gift i 3 år, for hvert år derefter skulle være berettiget til 2,5% af den offentlige ejendomsværdi af mandens slægtsgård.

Ægtefællerne blev skilt efter 8 års ægteskab, og efter kompensationsaftalen i ægtepagten skulle hustruen have en kompensation fra manden på 1.016.938 kr.

Da ægtefællerne blev skilt, blev de uenige om, hvorvidt kompensationsaftalen i ægtepagten var gyldig eller ej. 

Hustruen mente, at kompensationsaftalen var gyldig, da den ikke var i strid med lovens regler om særeje (retsvirkningslovens § 28). Hustruen gjorde gældende, at ægtefæller har aftalefrihed og derfor gyldigt kan lave en forhåndsaftale om kompensation. Hustruen var endvidere af den opfattelse, at hvis  kompensationsaftalen var ugyldig, var hele ægtepagten ugyldig.

Manden mente, at kompensationsaftalen var i strid med lovens regler om særeje, det vil sige hvad ægtefæller gyldigt på forhånd kan aftale om formuens deling i tilfælde af en senere skilsmisse (retsvirkningslovens § 28). Manden gjorde gældende, at ægtefæller i medfør af særejereglerne ikke før en skilsmisse kan aftale, hvad den ene eller begge ægtefæller skal have i kompensation i tilfælde af en skilsmisse.

Skifterettens dom

I skifteretten fik hustruen medhold i, at kompensationsaftalen i ægtepagten var gyldig. Skifteretten begrundede dette med, at kompensationsaftalen, der var udfærdiget med juridisk bistand og efter drøftelse mellem parterne, var klar og overskuelig. Skifteretten fandt ikke, at kompensationsaftalen fraveg retsvirkningerne af særejet (retsvirkningslovens § 28) på en sådan måde, at kompensationsaftalen var ugyldig efter retsvirkningslovens § 28. Da ægtefæller ifølge skifteretten i øvrigt har aftalefrihed, fandt skifteretten, at kompensationsaftalen var gyldig, og at manden skulle betale hustruen 1.016.938 kr.

Landsrettens dom

Manden ankede sagen til Landsretten. Under sagens behandling for Landsretten havde hustruen ikke gjort gældende, at hele ægtepagten skulle anses for ugyldig, da hustruen ikke havde fået fri proces til denne del af sagen. 

Landsretten fandt i modsætning til skifteretten, at kompensationsaftalen i parternes ægtepagt var ugyldig, da der ikke er hjemmel i lovens særejeregler (retsvirkningslovens § 28) til, at ægtefæller kan lave en forhåndsaftale om kompensation i tilfælde af en skilsmisse. Landsretten tilsidesatte derfor kompensationsaftalen i ægtepagten som ugyldig og tilkendte i stedet hustruen et beløb på 200.000 kr. efter de almindelige regler (ægtefælleskiftelovens § 67) om kompensation i tilfælde af en skilsmisse.

---- ---- ----

Vores vurdering

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen er yderst tilfreds med dommens resultat, da dommen giver alle ægtefæller og kommende ægtefæller en sikker reststilling. Det står nu ganske klart, at ægtefæller ikke på forhånd - det vil sige før en skilsmisse er aktuel – kan aftale, om og hvad den ene ægtefælle skal have i særejekompensation, hvis en skilsmisse indtræffer engang i fremtiden. En sådan kompensation kan efter lovens regler alene tilkendes en ægtefælle i selve skilsmissesituationen. 

Det er efter Marie Rud Hansens vurdering også den mest hensigtsmæssige løsning, da kompensation bør gives ud fra forholdene på skilsmissetidspunktet. Forholdene på skilsmissetidspunktet kan nemlig have ændret sig væsentligt fra forholdene på tidspunktet, hvor ægtepagten blev oprettet. Det kan være meget vanskeligt for et ægtepar på forhånd at aftale en rimelig kompensation i tilfælde af en skilsmisse, da det ikke er muligt for ægtefællerne at vurdere, hvad der vil være rimeligt om f.eks. 20 år.

Eksempel 1:

Et ægtepar laver en aftale om skilsmissesæreje. Manden har en formue på 1.000.000 kr. Hustruen har ingen formue. Ægtefællerne laver en ægtepagt om, at hustruen i tilfælde af en skilsmisse skal have en kompensation på 100.000 kr. Ægteparret bliver skilt 20 år senere, hvor de har fået 3 børn og hustruen har under hele ægteskabet arbejdet på nedsat tid, for at manden kunne gøre karriere. På dette tidspunkt har manden en formue på 50.000.000 kr. Hustruen har stadig ingen formue. 

Ægtefællerne har ikke på tidspunktet for ægtepagtens oprettelse kunnet overskue, hvordan formuerne ville udvikle sig, og det vil efter de flestes opfattelse være urimeligt, at hustruen kun skal have 100.000 kr. i særejekompensation, når mandens formue er 50.000.000 kr.

Eksempel 2:

Et ægtepar laver en aftale om skilsmissesæreje. Manden har en formue på 10.000.000 kr. Hustruen har ingen formue. Ægtefællerne laver en ægtepagt om, at hustruen i tilfælde af en skilsmisse skal have en kompensation på 1.000.000 kr. Ægteparret bliver skilt 20 år senere, hvor de har fået 3 børn og hustruen har under hele ægteskabet arbejdet på nedsat tid, for at manden kunne gøre karriere. På dette tidspunkt har manden ”kun” en formue på 1.000.000 kr. Hustruen har også en formue på 1.000.000 kr.  

Ægtefællerne har ikke på tidspunktet for ægtepagtens oprettelse kunnet overskue, hvordan formuerne ville udvikle sig, og det vil efter de flestes opfattelse være urimeligt, at hustruen skal have 1.000.000 kr., da det er hele mandens formue.

Konklusion 

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen er glad for at have fået Landsrettens ord for, at vi hos Brockstedt-Kaalund har rådgivet vores kunder korrekt, når vi i familieretsteamet har fortalt vores kunder, at de ikke gyldigt kan lave kompensationsaftaler på forhånd.

Marie Rud Hansen bemærker dog samtidigt, at der er mange ægtefæller og kommende ægtefæller, der udtrykker et stort ønske om at lave forhåndsaftaler om kompensation i deres ægtepagt, hvorfor Marie Rud Hansen mener, at Folketinget bør overveje at se nærmere på muligheden for at ændre loven, sådan at det bliver lovligt at lave forhåndsaftaler om kompensation. Marie Rud Hansen ser dog nogle problematikker, hvis man via loven skaber hjemmel til at kunne lave sådanne aftaler (jf. ovenstående eksempler), og Folketinget skal derfor tænke sig grundigt om, hvis loven skal ændres. Indtil videre er retstilstanden dog klar: Ægtefæller kan ikke lave forhåndsaftaler om særejekompensation i en ægtepagt.

Kontakt os

Har du spørgsmål til oprettelse af ægtepagt eller brug for rådgivning i forbindelse med evt. skilsmisse, så er du velkommen til at kontakte en af kontorets familie-og skilsmisseadvokater til en drøftelse. 

Advokat Marie Rud Hansen                                      E:mrh@bklaw.dk eller T: 6913 7164
Advokat Karen Marie Jespersen                               E:kmj@bklaw.dk eller T: 6913 7119
Advokatfuldmægtig Emma Hertel Theilmann     E:eht@bklaw.dk eller T: 6913 7147
 

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!