Nyheder

Morgenmøde om værdiskabelse og køb/salg af virksomhed

Schrøder Translink inviterer dig til et morgenmøde om værdiskabelse i ejerledede virksomheder med fokus på de faktorer, der spiller ind på værdiskabelsen og virksomhedens værdi. 

Antallet af virksomhedshandler i Danmark har været stabilt på et relativt højt niveau gennem flere år. Værdisætningen er også stabiliseret, hvorfor det er vigtigt, at ejerne er opmærksomme på de forhold, der sikrer den optimale værdisætning. 

Køberne i markedet er blevet mere kræsne, hvorfor virksomhedsejerne skal være vidende om de parametre, der øger provenuet ved et salg. Købers primære motivation - for et virksomhedskøb - er som regel et ønske om opnåelse af synergier, en god indtjening og fortsat vækst. De ”gode” virksomheder bliver derfor oftest solgt til industrielle købere, kapitalfonde eller investorer, der har kapitalfonds lignende set-ups. 

Virksomhedsejerens bevæggrunde for at sælge er ofte et ønske om at realisere en gevinst, generationsskifte eller undgå risiko for ikke at kunne klare sig i konkurrencen fremadrettet.

Deltagerne på mødet vil være ejere, ledere og bestyrelsesmedlemmer i mellemstore virksomheder.
Der vil være indlæg fra direktør Bo Lybæk fra GPV INTERNATIONAL A/S (selskab i Schouw & Co. gruppen). GPV INTERNATIONAL A/S har de seneste år foretaget en række opkøb og derved oplevet en stærk vækst. 
Direktør Lars Bonderup Bjørn, EWII A/S fortæller om sine erfaringer med værdiansættelse, opkøb, og frasalg og herunder værdiskabelsen set i forhold til ”at være den rette ejer”.
Advokat (H), Partner Henrik Lyhne, Brockstedt-Kaalund, med erfaring fra en række transaktioner og bestyrelser, vil fortælle om de mest markante faldgruber ved køb og salg af mellemstore virksomheder.
Derudover vil der være indlæg fra Schrøder Translink.

Tid, sted og tilmelding

Tid: Fredag den 6. marts 2020 kl. 8.30-10.45
Sted: Scandic Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus
Deltagergebyr: 300 kr. ekskl. moms.

Til orientering vil deltagernes navne ikke fremgå af noget materiale. 

Tilmelding: Tilmelding kan ske på e-mail cm@schrodertranslink.dk.
Kontakt: Claus Melgaard på tlf. 40 43 17 84 eller e-mail cm@schrodertranslink.dk, hvis du har spørgsmål.

Program

Kl. 8:00 Morgenmad
Kl. 8:30 Virksomhedens værdi og værdiskabelse, Henrik Schrøder, Schrøder Translink
Kl. 9:00 Erfaringer ved køb og salg virksomheder, Bo Lybæk, GPV INTERNATIONAL A/S
Kl. 9:30 Pause
Kl. 9:45 Køb, integration & frasalg, Lars Bonderup Bjørn, EWII A/S
Kl. 10:15 Faldgruber ved køb og salg af virksomhed, Henrik Lyhne, Brockstedt-Kaalund
Kl. 10:30 Afrunding, Claus Melgaard, Schrøder Translink

Om indlægsholderne:

Direktør Bo Lybæk, GPV INTERNATIONAL A/S
Bo Lybæk har været gennem en længere rejse. Selskabet er udviklet fra en traditionel lokal underleverandør, til en nu international EMS leverandør i europæisk top 10 med 4.000 medarbejdere. GPV har siden 2016 været ejet af Schouw & Co. A/S. Med Schouw & Co. A/S som ejere, er der virkelig
sat fart på opkøbene, hvorfor Bo Lybæk med stor aktualitet kan fortælle om, hvordan han ser på prissætning og værdiskabelsen i virksomhederne.

Direktør Lars Bonderup Bjørn, EWII A/S
Lars Bonderup Bjørn, har deltaget i en række opkøb og frasalg, hvorfra han vil fortælle om værdiskabelse, integration og frasalg. Lars Bonderup Bjørns indlæg vil være relateret til erfaringer fra EWII’s transaktioner og erfaringer fra bestyrelser han er medlem af.

Advokat (H), partner Henrik Lyhne, Brockstedt-Kaalund
Brockstedt-Kaalund er et større landsdækkende advokatfirma med kontorer i Silkeborg, Aarhus og København. Brockstedt-Kaalund beskæftiger 70 medarbejdere. Henrik Lyhne har sæde i en række bestyrelser herunder flere ejerledede virksomheder.

Schrøder Translink
Schrøder Translink rådgiver mindre og mellemstore virksomheder med køb og salg af virksomheder. En del af virksomhedens aktiviteter sker i samarbejde med kolleger i det internationale netværk, Translink Corporate Finance. Schrøder Translink har medvirket ved mere end 200 virksomhedshandler.
 

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!