Nyheder

Nye EU-regler for sikker online betalinger

Pr. 14. september 2019 er der trådt nogle nye regler i kraft på EU-plan, der skal sikre, at alle online betalinger for beløb over 225 kr. (30 euro) bliver godkendt to gange. Formålet hermed er at sikre forbrugeren mod misbrug af dennes kortoplysninger, og dermed et forsøg på at bekæmpe den svindel, der hærger online. 

De nye regler stammer fra et nyt EU-direktiv PSD2 (Payment Service Directive 2) – også kendt under navnet SCA (Strong Customer Authentication).

Planen med direktivet er at indføre et to-trins betalingsgodkendelsessystem (2 factor authentication), hvor forbrugeren skal godkende sit køb en ekstra gang.

Den ekstra godkendelse kan opnås på forskellige måder – eks. ved indtastning af en kode eller ved brug af fingeraftryk. Hvor den ekstra godkendelse sker ved brug af en kode, vil denne blive koblet op på forbrugerens betalingskort, så forbrugeren modtager koden på en SMS og anvender denne til afslutning af købet. Hvis man ikke tidligere har tilkoblet sit telefonnummer til sit betalingskort, kan man opleve, at man ved køb over 225 kr. skal oplyse herom. 

Ved køb i de fysiske butikker har man tidligere kunne opleve de nye reglers implementering via kontaktløs-funktionen på sit Dankort/betalingskort. Her skal man således ikke trykke sin kode for beløb under 375 kr. (50 euro). Så snart man køber for mere end dette beløb, kræves både betalingskort og den tilhørende kode (to-trins godkendelse). Da formålet bag direktivet har været at ville mindske svindel ved onlinehandel, er det således her man vil opleve den største forandring. 

Systemet med de to trins godkendelse betyder også, at hvor der er foretaget køb uden forbrugerens godkendelse – eks. hvor man har fået stjålet sit betalingskort, og hvor der ikke er sket godkendelse af to omgange (både med kortoplysningerne og den tilsendte kode), hæfter forbrugeren ikke for sådan en betaling. Dette gør forretningen i stedet. 

Butikker, som ikke har sørget for at implementere de nye krav i f.eks. deres webshop, bryder derved loven og kan risikere, at de bliver afskåret fra at modtage betaling.

Kontakt Brockstedt-Kaalund

Hvis du har spørgsmål til de nye regler, er du velkommen til at kontakte Brockstedt-Kaalund på tlf. 87 22 80 80 eller e-mail info@bklaw.dk

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!