Nyheder

Samvær i et år med 53 uger

Det kommende årsskifte fra 2015 til 2016 kan give mange samværsforældre udfordringer, da 2015 har 53 uger.

Advokat Karen Marie Jespersen ved af erfaring, at der i forbindelse med det kommende årsskift kan opstå tvivl og uenigheder mellem forældre om, hvem der skal have børnene hvornår. 

Selv om 2015 har 53 uger, så fortsætter samværet uændret, sådan at den forælder, der normalt har børnene i ulige uger, fortsat har børnene i ulige uger og den forælder, der normalt har børnene i lige uger, fortsat har børnene i lige uger.

Advokat Karen Marie Jespersen fortæller, at det kan give udfordringer, da de færreste forældrer formentlig slet ikke har overvejet denne situation. Har forældrene en 7/7 samværsordning betyder det, at den forælder, der har børnene i ulige uger, skal have børnene både i uge 53 i 2015 og uge 1 i 2016 – altså 2 uger i træk!

Forældrene må selvfølgelig godt aftale noget andet eller kontakte Statsforvaltningen og forsøge at få Statsforvaltningen til at træffe afgørelse om en anden fordeling.

Er der er en aftale eller afgørelse om samvær i forbindelse med nytårsaften, så gælder den aftale naturligvis fortsat, selvom der er 53 uger i 2015.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om samvær eller hvis du befinder dig midt i en vanskelig proces om fastsættelse af samvær for dit barn, så er du velkommen til at kontakte en af kontorets familieadvokater. Vores familieadvokater kender alle til problemstillingerne i forbindelse med samværssager, og de deltager ofte i møder hos Statsforvaltningen om fastsættelse af samvær og i fogedretten omkring udlevering af børn til samvær.

Karen Marie Jespersen, tlf. 6913 7119 eller kmj@bklaw.dk
Marie Rud Hansen, tlf. 6913 7164 eller mrh@bklaw.dk

 

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!