Nyheder

Skilsmisse: Bopælsforælderens ferie

Som bopælsforælder skal du være klar over, at der er trådt nye regler i kraft om ferie pr. 1. oktober 2015, fortæller advokat Karen Marie Jespersen. Tidligere har det været sådan, at samværsforælderens samvær med barnet automatisk bortfaldt, når bopælsforælderen holdt ferie med barnet. 

De nye regler for ferie

De nye regler betyder at en bopælsforælder ikke længere må placere ferie med barnet uden for almindelige ferie-og helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud over barnets samvær med den anden forælder. Det er kun muligt at holde ferie uden for skolernes ferieperiode med accept fra den anden forælder eller hvis Statsforvaltningen giver tilladelse til det.

Almindelige ferie-og helligdagsperioder defineres som skoleferieåret, dvs. efterårs-, jule-, vinter-, påske-, og skolesommerferie.

Uenighed om ferie?

Kan forældrene ikke blive enige om ferie uden for den tilladte periode, kan bopælsforælderen søge Statsforvaltningen om bortfald af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie – og der skulle være mulighed for, at Statsforvaltningen hurtigt kan tage stilling til anmodningen.

Advokat Karen Marie Jespersen fortæller, at ifølge reglerne er der lagt op til, at der kun kan blive tale om bortfald af samvær, hvis der er en helt særlig og ekstraordinær begrundelse herfor. Som eksempler er nævnt, hvis bopældsforælderens forældre inviterer familien på ferie i anledning af fejring af evt. guldbryllup eller rund fødselsdag m.v. 

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om de nye regler eller hvis du befinder dig midt i en vanskelig proces om fastsættelse af samvær for dit barn, så er du velkommen til at kontakte en af kontorets familieadvokater, der alle kender til problemstillingerne i forbindelse med samværssager og ofte deltager i møder hos Statsforvaltningen om fastsættelse af samvær og i fogedretten omkring udlevering af børn til samvær.

Karen Marie Jespersen, tlf. 6913 7119 eller kmj@bklaw.dk
Eva Østerlund, tlf. 6913 7114 eller eos@bklaw.dk
Marie Rud Hansen, tlf. 6913 7164 eller mrh@bklaw.dk
 

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!