Nyheder

Undgå skattefælden ved forældrerkøb

Gennem de seneste år, har det været populært for forældre at købe en lejlighed til et barn i en af studiebyerne. I de større universitetsbyer har der været betydelige prisstigninger på lejligheder, hvorfor mange forældre bliver fristet til at forsøge at ”arrangere sig”, så der ikke skal betales skat af en avance ved salg.

Boligadvokat Karen Marie Jespersen, der hvert år bistår mange forældre ved køb af lejlighed til en studerende søn eller datter forklarer, at hvis en boligejer ikke selv boet i huset eller lejligheden, så skal der betales skat af avancen. Det er boligadvokatens erfaring, at alle kreative forsøg på at bøje reglerne ender med en skatteregning.

Salg til børnene

Ifølge Karen Marie Jespersen, så er det ukompliceret, når lejligheden skal sælges. Enten sælger forældrene til barnet, hvor SKAT godkender en pris +/- 15 % af ejendomsvurderingen eller også overtager forældrene selv lejligheden.

Parcelhusreglen

Ønsker forældrene et skattefrit salg, så skal den såkaldte ”Parcelhusregel” overholdes. Det betyder, at boligen skal betragtes som forældrenes faste tilholdssted . Der skal altså være tale om et sted at bo og ikke en udlejnings- eller spekulationsejendom.

Kreativt salg af bolig og avanceskat

Gennem årene har flere forældre forsøgt sig med kreative tiltag, hvor forældrene f.eks. flytter ind i lejligheden uden at sætte evt. tidligere hus til salg for så efter en periode at flytte tilbage i det tidligere hus. Den fremgangsmåde udløser avanceskat.       

Kriterier i en skattesag

Kommer det til en skattesag, så gælder det ifølge Karen Marie Jespersen om, at være særdeles velforberedt. SKAT ser på en lang række kriterier før en afgørelse bliver truffet.  Kriterierne, som også er stadfæstet ved flere domme er f.eks.

  • •    Folkeregistertilmelding – det har ikke en selvstændig betydning for om lejligheden anses for at have tjent til boligen, at forældrene har tilmeldt sig på adressen hos folkeregisteret. Der skal mere til.
  •  
  • •    Flytning af bohave – SKAT vil se på om forældrene har flyttet alt indbo fra den tidligere bopæl til lejligheden, da det klart vil give SKAT en formodning om, at lejligheden tjener til forældrenes bolig. Er kun en del af indboet flyttet kan den omstændighed sammen med andre faktorer klart tale imod, at lejligheden er forældrenes faktiske bolig
  •  
  • •    Indretning- hvordan lejligheden er indrettet er ikke afgørende for, om lejligheden kan anses for at have tjent som forældrenes bolig. Men SKAT kræver som udgangspunkt, at de fornødne faciliteter er installeret i lejligheden før den kan tjene som bolig
  •  
  • •    Udlejning – hvis en del af lejligheden udlejes er det ikke ensbetydende med, at lejligheden så ikke har fungeret som forældrenes bolig. Men, hvis forældrene under udlejningsperioden reelt ikke tager ophold i lejligheden, så vil det tale imod, at lejligheden har tjent som forældrenes bolig
  •  
  • •    Anden bolig til rådighed- har forældrene anden bolig til rådighed under opholdet i lejlighe-den, så vil udgangspunktet være, at lejligheden ikke har tjent som bolig.
  •  
  • •    Forsikringsforhold, abonnementer, tv-licens og internetopkobling
  •  
  • •    Forbrug  -  er forbruget af energi og vand væsentligt under gennemsnitsforbruget vil det kunne få en afgørende betydning for  vurderingen af om lejligheden anses for at have tjent som bolig for forældrene.
  •  
  • •    Varighed – efter skattelovgivningen, så er det et krav, at hensigten med indflytningen har været at tage varigt ophold. Der er dog ikke krav om en bestemt periode.
  •                                                                                          

Kontakt os

Har du spørgsmål eller behov for bistand i forbindelse med dit forældrerkøb, så er du velkommen til at kontakte boligadvokat Karen Marie Jespersen, der har stor erfaring med at rådgive private i forbindelse med køb af hus, sommerhus og lejlighed samt familie-og arveretlige spørgsmål.

Du kan læse mere om Karen Marie her og kontakte Karen Marie på kmj@bklaw.dk eller direkte tlf. 69 13 71 19

 

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!