Nyheder

Man mister IKKE sin stemmeret til Folketinget, selvom man har en økonomisk værge

Højesteret har netop afsagt en meget principiel dom om valgret til Folketinget og værgemål.

I dommen slår Højesteret fast, at det ikke er i strid med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, at personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålsloven, ikke kan stemme til folketingsvalg.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen forklarer, at dommen ikke betyder, at man ikke har stemmeret til folketingsvalg, bare fordi man har en økonomisk værge. Man mister alene sin stemmeret til folketingsvalg, hvis man samtidig er frataget den retlige handleevne.

Det er derfor ikke korrekt, når flere medier oplyser, at man er umyndiggjort, hvis man har en økonomisk værge, ligesom det ikke er korrekt, at man mister sin stemmeret til folketingsvalg, hvis man har en økonomisk værge.

Hvad er forskellen på at være under et økonomisk værgemål og at være frataget den retlige handleevne?

Hvis man er under et økonomisk værgemål, har man en værge, som kan hjælpe én med økonomien, bl.a. få betalt regninger. Hvis man har en økonomisk værge, er man ikke frataget den retlige handleevne, dvs. man er stadig myndig og kan indgå juridisk bindende aftaler på egne vegne.

Hvis man er frataget den retlige handleevne, er man reelt set umyndiggjort i økonomisk henseende, dvs. at man ikke kan indgå juridisk bindende aftaler. Skriver en person, der er frataget den retlige handleevne, under på f.eks. et lån i banken, er personen ikke bundet af sin underskrift.

En person bliver kun frataget den retlige handleevne, hvis der – pga. personens sindstilstand – er risiko for, at personen via sine handlinger væsentligt forringer sin økonomi, eller hvis der er risiko for, at andre vil udnytte personen økonomisk. Det vil typisk være personer, der aktivt handler i strid med egne interesser, eller som er i fare for at blive udnyttet af deres omgivelser.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen fortæller, at langt de fleste mennesker, der har en økonomisk værge, ikke er frataget den retlige handleevne. Det er kun sjældent, at det er nødvendigt at fratage en person den retlige handleevne.

Man kan altså sagtens have en økonomisk værge (være under et økonomisk værgemål), uden at man samtidig er frataget den retlige handlevene – og har man en økonomisk værge har man stadig stemmeret til Folketinget.

Vil du gerne undgå et værgemål i det hele taget?

I efteråret 2017 trådte en ny lov om fremtidsfuldmagter i kraft.

En fremtidsfuldmagt er et enkelt alternativ til en almindelig aftaleretlig generalfuldmagt og det offentligt fastsatte værgemål.

Advokat Marie Rud Hansen fortæller, at ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du som fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræsentere dig, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til at varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold.

Heroverfor står det offentligt fastsatte værgemål, hvor Statsforvaltningen uden dit samtykke og efter omstændighederne uden inddragelse af dig kan iværksætte et værgemål.

Den store fordel ved fremtidsfuldmagten er, at den først træder i kraft, når du ikke længere selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Når du som fuldmagtsgiver opretter en fremtidsfuldmagt, udpeger du en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige). De skal varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du engang i fremtiden ikke længere selv har evne til det pga. sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

Så længe du som fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage dine forhold, har fremtidsfuldmagten ingen virkning. Fremtidsfuldmagten er inaktiv og ”sover” i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Det er kun dig som fuldmagtsgiver, Statsforvaltningen og domstolene, der kan se fremtidsfuldmagten. Det er først, når Statsforvaltningen henter fremtidsfuldmagten og sætter den i kraft, at den får virkning og kan bruges af din fremtidsfuldmægtig.

Hvad er fordelen ved en fremtidsfuldmagt fremfor værgemål?

En fremtidsfuldmagt er tænkt som et alternativ til værgemål. Værgemål er omfattet af værgemålsloven og iværksættes først efter, at du har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke får indflydelse på, hvem der skal være din værge eller værgemålets omfang, f.eks. om værgen må give større økonomiske gaver til børn hvert år eller størrelsen af evt. vederlag til værgen.

Familieretsadvokat Marie Rud Hansen forklarer, at det i stedet er værgen og Statsforvaltningen, der træffer beslutning om dine forhold. Skal der f.eks. bruges af din formue til et par nye briller, en rejse eller til at give en større gave, skal værgen først spørge om Statsforvaltningens tilladelse til det, og Statsforvaltningen er meget tilbageholdende med at tillade, at der bruges af formuen.

Med loven er retten til selvbestemmelse styrket, og det gør det muligt under betryggende former at påvirke dit eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller tab af mental kapacitet. Nu kan du bestemme, at din fremtidsfuldmægtige er en person, du særlig stoler på, ligesom du kan bestemme fuldmagtens konkrete indhold og omfang.

Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter her...

Kontakt Brockstedt-Kaalund 

Ønsker du at vide mere om værgemål, fremtidsfuldmagter eller fratagelse af den retlige handleevne, er du velkommen til at kontakte advokat Marie Rud Hansen.

Advokat Marie Rud Hansen E: mrh@bklaw.dk eller T: 6913 7164

Icons made by SimpleIcon from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Icons made by Eleonor Wang from www.flaticon.com is licensed by CC 3.0 BY
Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!
Ny viden og gode råd fra vores advokater

Tilmeld dig Brockstedt-Kaalunds nyhedsservice og modtag ny viden og GRATIS råd i forbindelse med forskellige juridiske problemstillinger inden for dit interesseområde; privat eller erhverv. Vi sender dig e-mails, når der er aktuelle nyheder, som kan være relevante for dig.

Din direkte vej til ny juridisk viden – tryk her!